Hold en afslappet firmafest for dine medarbejdere

Har din virksomhed jubilæum, eller er der bare en god anledning til at holde en fest for dine ansatte? Så er der ingen grund til at skrue op for højeste blus med glitter, faldskærmsudspring og andre overdrevne aktiviteter. Skab i stedet en afslappet og nedtonet fest med papirduge og engangsservice, så er der fuldt ud plads til hygge og nærvær – og hvor I bare skal koncentrere jer om at snakke med hinanden.

Du får her et par tips til at skabe en vellykket, afslappet firmafest.

Planlæg med fokus på dine medarbejdere

Firmafesten er for dine medarbejdere og selvfølgelig også dig selv. Men sørg for at planlægge aftenen med udgangspunkt i at skabe trygge og festlige rammer for dem. Hvilket budskab vil du formidle med festen, og hvordan skal dine ansatte opleve den? Det kan også være en idé at arrangere festen med et mindre udvalg, hvis virksomheden er større. På den måde repræsenteres de ansatte også i planlægningen, og du får et endnu mere kreativt resultat.

Inviter dine gæster

Enhver fest starter med en indbydelse. Sørg for at invitere dine gæster. Gør det enten med en fysisk invitation eller en elektronisk via Facebook eller andre af jeres digitale platforme i virksomheden. Det kommer helt an på resten af festens udformning. Uanset om du vælger det ene eller det andet, er det vigtigt, at du husker at sende invitationen til dine medarbejdere i god tid. Så har alle mulighed for at komme. Husk også at være informerende, så dine gæster ved, hvad de skal forvente. Hvor afholdes festen? Hvornår skal de komme? Og er der mad inkluderet i festlighederne? Så har dine ansatte alle forudsætninger for at være forberedte.

Skift det fine stel ud

Der behøver ikke være lagt op til en gourmetmiddag på fine musselmalede tallerkner, vinglas i krystal og guldbestik. Hold det simpelt med engangsservice – det skaber en uformel og løssluppen stemning. En anden fordel ved at anvende engangsservice er, at det også bliver meget lettere at rydde op dagen derpå. Hvis du ofte dækker op med papirduge, kan du nemlig hurtigt fjerne flasker og andet og samle dugene sammen og smide ud. Det var den oprydning. Lettere bliver det næsten ikke.

Undgå gourmetmad til festen

Det er lækkert med en fem-retters menu med vin og bobler til. Men atmosfæren bliver hurtig formel. For at understøtte den afslappede stemning til firmafesten så gør i stedet menuen sjov og anderledes ved eksempelvis at sætte en pølsevogn op. Server øl og den obligatoriske Cocio – aftenen får straks en bodega vibe frem for en fancy vibe.

På den måde kommer festen til at handle om meget mere, end hvor godt det ser ud udefra, og fokus bliver i stedet rettet mod samværet med kollegerne.

Oppyntning sætter stemningen

Skal der være fest, skal der også pyntes op. Pynt sætter den helt rigtige stemning, så overvej, hvordan pynten skal være med til at skabe den helt rigtige atmosfære for festen. Selvom du dækker bordet med papirsduge og engangsservice, kan du stadig godt gøre lidt ud af borddækningen. Sæt levende lys på bordene, det skaber en varm stemning, og giver folk lyst til at tale rundt om bordene. Læg servietter på tallerkenerne, og drys med konfetti eller andet for at understrege den uformelle og afslappede atmosfære.

Glem ikke underholdning

Det er altid en god idé at forberede lidt underholdning forud for festen. Det giver aftenen et afbræk, så der sker lidt andet. Lav eksempelvis en quiz, hvor du ugen forinden har bedt alle dine medarbejdere sende dig en sjov eller mærkelig information om dem selv. I løbet af aftenen er det op til dem at gætte, hvilken sjov information der passer på hvem. Det er en god måde at lære hinanden bedre at kende på, og det giver ikke mindst anledning til masser af grin. Køb en lille sjov gevinst til den medarbejder, der gætter flest rigtige.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *